Hverdag og travle menuer, men det er nu ikke så skidt endda. Dan Turell sagde: “Jeg holder af hverdagen. Mest af alt holder jeg af hverdagen”. Når hverdagen byder på søde kolleger, gode arbejdsopgaver, en glad familie og en skøn cykeltur? Så er det helt fint. Ok, det kan godt være at der er ikke er tid til det hele og tid til alt det sjove i timevis – det kunne være langsommelig mad, krimilæsning, familieture ud i det blå, men pyt. Mindre kan gøre det, på hverdage. Godt så, at der findes nemme hverdagsretter, for det gør der jo – bloggens nemme opskrifter er alle samlet i kategorien “Mad til de travle“. Dagens nemme menu blev millionbøf med champignon, pølser og revne gulerødder. Den tog alligevel lidt tid at lave, men jeg lavede en KÆMPE portion så der vil være mad nok til to dage eller flere incl. frokostbøtter. Mine teenagere ELSKEDE mig for denne tirsdagsservering – et lyspunkt var det helt klart for dem. Duften fra komfuret sneg sig op af trappen. Døre blev flået op fra værelserne: “Hvad skal vi spise???” “Millionbøf”……..”FEDT!” Mine børn elskede dagens millionbøf og gad ikke engang protestere over gulerodsstykkerne. Faktisk spørger de nu tit om vi ikke skal have salat til, også selvom der er proppet vildt mange grøntsager i retterne. Mine børn er store nu, men historien var en helt anden da de var mindre. Har du små børn så fortvivl ej. Pludselig vender bøtten Jeg har skrevet om millionbøf før, har feks. her serveret den som gæstemenu i en 10 liters gryde, men synes klart at dagens ret fortjener sin egen opskrift. Det var en god idé at tilsætte oksebouillon i stedet for hønsebouillon og revne gulerødder i var også et hit. Jeg kunne uden problemer nemt snige 6 store gulerødder … Læs videre Millionbøf med pølser, champignon og revet gulerod
↧